Helle Jespersen & Maj-Britt Møller

Maj-Britt Møller og to af hendes tre børn lever i dag med cøliaki på fjerde år. Siden diagnosen blev stillet, har hun savnet en flot børnebog om cøliaki og livet uden gluten, som er skrevet i børnehøjde til børn, der selv kan læse og forstå.
 
Derfor tog hun kontakt til tekstforfatter Helle Jespersen fra Next Edition, og sammen har de skabt og skrevet familiebogen “Vi kan ikke tåle gluten”.

Bogen henvender sig til alle børn, som lige har fået konstateret cøliaki og nu skal omstille sig til en ny hverdag.

For Maj-Britts egne børn var det til tider en ensom proces, fordi der ikke var andre jævnaldrende med samme problemstilling i vennekredsen.

Derfor er det Maj-Britt og Helles største ønske for udgivelsen af denne bog, at børn, som måske står i samme situation, kan få en form for fællesskabsfølelse ved at læse og kigge i denne bog.

Vi kan ikke tåle gluten

af Helle Jespersen & Maj-Britt Møller

(c) 2020

Forlag: Next Edition


Administration:

Glutenfree Kids v. Maj-Britt Møller

Østre Allé 6, 9530 Støvring

CVR: 40260161

Handelsbetingelser